Børnehaveklassen kom til i august 1973, så nu rummede skolen bh.kassse -7. klasse. På Kværkeby skole gik der ca. 150 børn hvert skoleår indtil lukningen i 2012, som folkeskole.
I 2001 udbyggede man skolen ved at inddrage en del af skolegården, så den nye bygning kom til at ligge i midten af den eksisterende skole. Den rummer bibliotek, lærerværelse, mødelokaler og kontorer for skolens ledelse. Børnehave og SFO fik derved mere plads at udfolde sig på.
Tidligere var der flere skoler:
Skolen var førhen placeret flere steder i området:
Kirkevej 14, 1821-1907, fortsatte en del år som missionshus og søndagsskole.
Kværkebyvej 54, 1907-1957
Køgevej 196, ?-1901 (?)
Køgevej 176, 1901-1957
Alle fire adresser er nu beboet af private.
Fra begyndelsen af 1700-tallet så staten en interesse i, at der oprettedes skoler i landdistrikterne. Læsning var det primære fag, da formålet med skolerne var at lære børnene at læse katekismen. Siden blev undervisningen bredere, men helt op i det 20. århundrede var skolegangen for de fleste landbobørn sekundær. Det primære var oplæring og socialisering gennem arbejdet.
I løbet af 1800-1900-tallet blev det også almindeligt, at landbo børnene kom ud at tjene. Det vil sige, at de ikke længere kun arbejdede sammen med forældrene, men kom andre steder hen end deres forældre for at arbejde. På landet blev pigerne f.eks. stuepiger og malkepiger, mens drengene blev staldkarle, vogterdrenge eller hjalp de lokale håndværkere. Det er altså ikke mange ti-år siden, at børnenes arbejdskraft var nødvendig for mange familiers overlevelse.
Efterårsferien hed oprindeligt Kartoffelferien. Dér, i slutningen af oktober, skulle kartoflerne graves op og hentes hjem. Høstsæsonen var kort og kartoflerne livsvigtige. Derfor måtte børnene have fri fra skole, så de kunne hjælpe til med arbejdet.
Og i dag fejrer danske børn ugen i oktober ved at holde ferie.
Denne udvikling er et godt spejl af, hvad der er sket med børnearbejdet i løbet af dette århundrede i Danmark.
Var man bedrestillet økonomisk, sendte man sine børn til Borup skole med toget. Det tog ca. 5 min. direkte ad stien mellem markerne at komme til Kværkeby station.
Skolebestyrelse
Da man i 1970 lavede kommunesammenlægningerne, blev det obligatorisk med et skolenævn på alle skoler. Begrebet skolebestyrelser kom til den 1. januar 1990, og består af 5 eller 7 forældrevalgte, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter - alle med stemmeret. Skolelederen er sekretær og uden stemmeret.
Skolebestyrelsen har til opgave at varetage de opgaver, som tidligere blev udført af skolenævnet, nemlig føre tilsyn med skolens virksomhed samt godkende undervisningsmidlerne og fremme skole/hjem samarbejdet.
Som noget nyt, skulle skolebestyrelsen fastsætte principper for hele skolens virksomhed efter forslag udarbejdet af skolelederen. På hver skole blev der oprettet pædagogisk råd, som kan rådgive skolelederen i alle pædagogiske spørgsmål, og rådet er forpligtet til at udtale sig, når skolelederen eller skolebestyrelsen anmoder om det.
Socialt samlingssted
Udover alt dette har skolen en social funktion. Fest- og gymnastiksal fungerer stadig som socialt samlingssted for området. Arrangementer som arrangeres af skolen selv, Borgerforeningen, 4H og den lokale idrætsforening K.I.F. samt K.I.F.’s Idrætsvenner hører med til brugen af skolen - bl.a. Elevrådfest, Madbix, Skærtorsdagsfest, Fastelavnsfest, fodboldstævner og før i tiden, stedet hvor man opførte Kværkeby revyen. Gennem tiden har mange både børn og voksne stået på de skrå brædder i festsalen, og mange fester er blevet afholdt her.
Det er stedet, hvor vi alle mødes, når vi er mange.